fredag den 26. juli 2013

Kvæg, anden dag

I dag tog vi ned til køerne igen. Siden jeg havde min kalv ude første gang, har jeg endda drømt om hende om natten, så jeg tror godt man kan sige, jeg glædede mig.
Min veninde tog kalven i grime og snor, bare indtil jeg har en fast hånd med at gøre det selv, videregav hende til mig, og så var første mission at rende lidt undt med hede igen. Hun gik meget bedre i dag, næsten ligeså lydigt som min venindes køer. Så stolt jeg var... Vi gik rundt om gyldetanken, egentligt bare fordi der var masser af plads + en ting at gå rundt om der ikke var for lille, så vi havde god plads at træne på.
På nuværende tidspunkt kan hun gå lange ture uden at stoppe pga. nervøsitet, hun går lige bag mig, hvilket betyder at jeg er lederen (indtil videre), hun stopper på kommando og går selvfølgeligt også videre på kommando og... Ja, det er ret meget det, indtil videre. Træningen pt går jo også på bare at vænne kalven til at blive håndteret.

Efter vi havde gået rundt ude i en tyve minutters tid, kom min veninde med en af hendes ældre kalve, for at vi kunne træne lidt sammen. Dog blev min kalv ret nervøs omkring en så stor ko, så det blev ikke til ret mere. Også fordi planen først var at gå ind til byen med de to og vænne dem til biler, men idet jeg ikke kan tåle solen, måtte vi lade det ligge til en anden gang.

Derefter tog vi over og bandt de to, så vi kunne komme til at strigle dem. Ideen med at strigle min var ikke så meget at rengøre hende, men at skabe et bånd imellem os. Massage pretty much. Hun lod til at nyde det, og fik en god oplevelse. På samme tid fik vi også smurt hendes ringorm-mærker med en cream der gør det mindre kløende og mindre tørt. Det lod også til at være rart, lige på nær ringormene ved munden. Det smagte ikke så godt.

Udover alt det, fik vi i fællesskab (kalv og jeg) undersøgt mange farlige ting, og er ikke længere bange for bjælker der ligger på jorden, børn der står på rulleskøjter og strigler... Til gengæld er spande med vand i en lille smule farlige, specielt når andre kommer gående med dem...

Billeder herunder :3
  Efter vi derefter havde sat min kalv tilbage i stalden, legede vi rundt med min venindes større kalv, og fik nogle fede billeder. Et par af disse kommer med ind.

Kalven uden snor på, da hun nu uden snor går efter mig fordi hun ikke opdager, hun er uden snor...
 Muh til de andre køer der står bag mig :3
 Stakkels ko med ringorm-cream i hele ansigtet.
 Min veninde og hendes ko, Odessa.
 Tillidsøvelse, succes.
.. are you dead, mommy? :c- nope :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar