onsdag den 21. august 2013

Unger, hmm?

Så tænkte jeg, det blev tid til en update på, hvordan tingene står til, for der er ppludseligt sket meget...

I foregårs opdagede jeg, at den lysegrå rotte var en han. Dette ledte tanken til, at hunnen måske var gravid, da hun er ret rund at se på, og da de jo har gået sammen. De er nu adskilt, og jeg sidder og skal af med den ene eller den anden, og jeg kan absolut ikke beslutte mig for, hvilken det skal være...

Ang. tæmning af de to dejlige totter, er jeg også nået langt. Jeg besluttede mig for at droppe den stepvise plan jeg ellers havde lagt, da jeg savnede at have de to oppe. Det var faktisk også her i foregårs. Siden da har jeg haft begge oppe længe hver dag, og de er blevet SÅ dygtige og modige ude af deres bur. Hannen kan jeg have siddende på min skulder mens jeg evt. laver lektier, hvor han bare går lidt rundt og kikker, mens hunnen stadigt er lidt mere skræmt, men fra før, hvor hun ikke kunne holde ud at hovedet ikke var gemt et mørkt sted, sidder hun nu med numsen i et hjørne og betragter verden ivrigt. Af og til kan hun godt finde på at kikke lidt rundt og udforske, men det er ikke så meget endnu. Det kommer helt sikkert. =)

Jeg har som sagt også skulle omdøbe hanrotten, da Sakura er et pigenavn... Så nu hedder han Stone. Det passer også fint til farven. :)

Kyou kom jeg over i mit gamle muse-bur, da hun jo ikke er så gammel endnu, og da museburet er forholdsvist stor og med 2 etager. Første dag sad hun kun nede i sit hø/avispapir og forsøgte at finde ud af, hvor hun var henne... I dag sidder hun kun oppe på øverste etage og følger ivrigt med i, hvad jeg har gang i. Mit næste skridt er, at få hende til at komme, når jeg åbner lågen. :)
Udover det, har hun også fundet ud af, hvor lækkert det er at blive kløet bag ørene. Mums.

Jeg er ret ked af, at de to er separeret pt. De er sociale dyr. Det er bare ikke ansvarligt at lade dem gå sammen...
Det værste er de få øjeblikke hvor jeg kan høre Stone kalde efter Kyou nede fra høet af, hvilket lyder som små pivelyde, lidt som et marsvin. Det knuser simpelthen mit hjerte. Både dét, og så at Kyou har fået så meget mindre plads og at hun sikkert også savner Stone. Jeg har flere gange været ved at sætte dem sammen igen, men jeg kan simpelthen ikke risikere unger.

Mit valg lige pt står på, at jeg SKAL af med en af dem. Det værste er bare, hvor meget jeg har bundet mig til dem de sidste par dage, det er helt hjerteknusende at tænke på, at de ikke vil være her begge to for evigt.
Jeg vil ikke af med pigen fordi hun har taget så store fremskridt de sidste par dage. Folk sagde at hun aldrig ville blive helt tam, fordi hun var en hun, men jeg er nu sikker på at jeg kan arbejde nok med hende, til at det sker...Ja, og så er hun jo en dame, så jeg vil ikke få alle de duftpletter hanner sætter.

Jeg vil ikke af med hannen fordi han er den jeg er nået længst med + han er mest rolig af temperament, så jeg vil kunne nå længere med ham. Mit problem med ham er bare, at han er en hanrotte, og bagtil ser det bare ikke indbydende ud.

Jeg ved ikke hvad jeg vælger endnu. Det kommer også an på, om Kyou er gravid. Hvis hun er, vil jeg så beholde ungerne? Arh, så mange beslutninger at tage. Jeg har allerede fundet købere der både vil have hannen og hunnen, så det er bare om at vælge. Det er bare hårdt, når man allerede elsker dem begge så højt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar