tirsdag den 17. september 2013

Update billeder

Så er det ved at være længe siden, jeg har skrevet sidst. 2.g presser på, og jeg må prioritere mine ting... Dog tænkte jeg, at jeg lige ville komme med en lille update til folk der alligevel kommer og læser engang imellem, for jeg kan jo se I er derude. ;)

Pikachu har det fantastisk med hendes nye bofælle. Hun lærer en masse om at lege og at gå på opdagelse, så det e rjeg meget tilfreds med. Hun er også blevet ret så større, og bliver kun smukkere for hver dag der går.
Yaoi, som jeg har valgt at kalde den lille nye, har det også godt. Hun er en lille energibombe, og jeg har svært ved at styre så meget krudt engang imellem. Dog er hun også en sand fryd at have, da hun altid sidder i buret og kikker efter mig og venter på en melorm.

Først fik jeg det problem, at Yaoi lærte Pikachu at kravle ned af sengen. Det var et STORT problem, da jeg ikke kan holde styr på dem nede på gulvet endnu. Dog fik jeg den fantastiske idé, at klappe hver gang de nærmede sig kanten. Dette har fungeret glimrende, og de har ikke forsøgt sig på at kravle ned siden.
Udover det, er jeg begyndt at lære Yaoi at komme når man kalder. Dette er mest pga. hun er så fuld af krudt, at jeg tænker det er en nødvendighed, men også fordi hun virker mere intelligent end Pikachu, og derfor vil jeg udfordre hende lige, så hun ikke går rundt og keder sig. Derudover tror jeg ikke at Pikachu er glad nok for melorme til at fatte det særligt hurtigt. :)
Dette har jeg tænkt mig at gøre, ved at først sige en bestemt lyd hver gang jeg giver dem en godbid, det kunne være melorme, kage, alting der ikke ligger i madskålen i forvejen. Det er ved dette stadie jeg er nu. Herefter begynder jeg at kombinere lyden med navnet, når jeg giver godbiden, og til sidst er det kunn navnet. Det er i hvert fald mit mål.

Billed tid!
Lige vågnet sammen :')

Yaoi opdager KATTEMAD. Fantastisk x)


Her ser vi så overmodige Yaoi der er vandret op på mit bagstykke af min stol mens jeg sad og lavede lektier... :3


Yaoi der siger velkommen hjem :D

onsdag den 11. september 2013

Ny rotte ombord, sig goddag til Yaoi!

I foregårs købte jeg en ny rotte, af en af mine venner. Vi blev enige med os selv om, at Pikachu ikke var  gravid alligevel, så hun skulle da have en veninde. Og her er hun! En rex med de mest nuttede knurhår i hele verden! Navn? Yaoi!


tirsdag den 27. august 2013

Guess what's coming

Her er et hint til, hvad der kommer af indlæg senere... Godt nok først efter den her uge, meeen :D :

onsdag den 21. august 2013

Rats! Rats, everywhere!

Jeg vil tage mig den frihed at poste alle de billeder jeg har taget indtil videre, da jeg ikke har postet ting længe nu... :3

Stone der er kravlet ned under min trøje bagpå og hygger sig lidt dér.
Her ser vi så også Stone. Første gang på skulder, en smule skræmt, men stadigt fyldt med grå farve! :3


Her ser vi så Kyou i hendes nye hjem, museburet. Første nat.

Dejlige Stone der nysgerrigt udforsker min mors mobilkamera fra min skulder :D

Unger, hmm?

Så tænkte jeg, det blev tid til en update på, hvordan tingene står til, for der er ppludseligt sket meget...

I foregårs opdagede jeg, at den lysegrå rotte var en han. Dette ledte tanken til, at hunnen måske var gravid, da hun er ret rund at se på, og da de jo har gået sammen. De er nu adskilt, og jeg sidder og skal af med den ene eller den anden, og jeg kan absolut ikke beslutte mig for, hvilken det skal være...

Ang. tæmning af de to dejlige totter, er jeg også nået langt. Jeg besluttede mig for at droppe den stepvise plan jeg ellers havde lagt, da jeg savnede at have de to oppe. Det var faktisk også her i foregårs. Siden da har jeg haft begge oppe længe hver dag, og de er blevet SÅ dygtige og modige ude af deres bur. Hannen kan jeg have siddende på min skulder mens jeg evt. laver lektier, hvor han bare går lidt rundt og kikker, mens hunnen stadigt er lidt mere skræmt, men fra før, hvor hun ikke kunne holde ud at hovedet ikke var gemt et mørkt sted, sidder hun nu med numsen i et hjørne og betragter verden ivrigt. Af og til kan hun godt finde på at kikke lidt rundt og udforske, men det er ikke så meget endnu. Det kommer helt sikkert. =)

Jeg har som sagt også skulle omdøbe hanrotten, da Sakura er et pigenavn... Så nu hedder han Stone. Det passer også fint til farven. :)

Kyou kom jeg over i mit gamle muse-bur, da hun jo ikke er så gammel endnu, og da museburet er forholdsvist stor og med 2 etager. Første dag sad hun kun nede i sit hø/avispapir og forsøgte at finde ud af, hvor hun var henne... I dag sidder hun kun oppe på øverste etage og følger ivrigt med i, hvad jeg har gang i. Mit næste skridt er, at få hende til at komme, når jeg åbner lågen. :)
Udover det, har hun også fundet ud af, hvor lækkert det er at blive kløet bag ørene. Mums.

Jeg er ret ked af, at de to er separeret pt. De er sociale dyr. Det er bare ikke ansvarligt at lade dem gå sammen...
Det værste er de få øjeblikke hvor jeg kan høre Stone kalde efter Kyou nede fra høet af, hvilket lyder som små pivelyde, lidt som et marsvin. Det knuser simpelthen mit hjerte. Både dét, og så at Kyou har fået så meget mindre plads og at hun sikkert også savner Stone. Jeg har flere gange været ved at sætte dem sammen igen, men jeg kan simpelthen ikke risikere unger.

Mit valg lige pt står på, at jeg SKAL af med en af dem. Det værste er bare, hvor meget jeg har bundet mig til dem de sidste par dage, det er helt hjerteknusende at tænke på, at de ikke vil være her begge to for evigt.
Jeg vil ikke af med pigen fordi hun har taget så store fremskridt de sidste par dage. Folk sagde at hun aldrig ville blive helt tam, fordi hun var en hun, men jeg er nu sikker på at jeg kan arbejde nok med hende, til at det sker...Ja, og så er hun jo en dame, så jeg vil ikke få alle de duftpletter hanner sætter.

Jeg vil ikke af med hannen fordi han er den jeg er nået længst med + han er mest rolig af temperament, så jeg vil kunne nå længere med ham. Mit problem med ham er bare, at han er en hanrotte, og bagtil ser det bare ikke indbydende ud.

Jeg ved ikke hvad jeg vælger endnu. Det kommer også an på, om Kyou er gravid. Hvis hun er, vil jeg så beholde ungerne? Arh, så mange beslutninger at tage. Jeg har allerede fundet købere der både vil have hannen og hunnen, så det er bare om at vælge. Det er bare hårdt, når man allerede elsker dem begge så højt...

onsdag den 14. august 2013

Yoghurt - succes!

I går startede jeg den seriøse træning med at tæmme mine rotter. Første step, af hvad jeg havde læst ig frem til, var at fodre dem inde i buret med yoghurt på en ske. Fordi de ikke bare kan rende med en klat yoghurt, som de kan med f. eks frikadelle, og en teske, fordi ellers kunne man risikere at blive bidt i fingeren...
Så jeg begyndte. Jeg forsøgte ca. 3-4 gange hele i går eftermiddag/aften, og det virkede virkeligt håbløst. Jeg kunne på ingen måde se et ske. Men den sidste gang var det anderledes. Kyo var ude og undersøge og Sakura var ovre og spise. Først kom Kyo forsigtigt, men sikkert... Spiste af yoghurten... Allerede dér skreg jeg af lykke indeni, over at det rent faktisk havde lykkedes. Men få sekunder efter kom Sakura også over, og fulgte Kyo's eksempel. Det var fantastisk.

I dag tager jeg til Århus over til min far, så der bliver lige et par dage, hvor jeg ikke kan passe nogle af dyrene. Så jeg regner med at min mor vil følge mit eksempel og gå videre med yoghurt'en hver dag. Så må de blive lidt tykke, det er det værd. ;)

Næste skridt er at lægge hånden ind i buret og lade dem gå rundt på den og snuse osv. Det virker ikke som den helt store udfordring, men i så fald kan vi jo bare gå hurtigere videre til næste step. Jeg glæder mig så meget. =D

mandag den 12. august 2013

Rotte eller edderkop?

I aftes, da jeg egentligt havde lagt mig til at sove (buret står kun ca. 10 cm væk fra min seng), opdagede jeg pludseligt et hoved ovenfor burets tremmer. Sakura var kravlet helt op i toppen (85 cm) af gitteret, og havde stukket hovedet ud af det største hul hun kunne finde. Jeg havde nemlig ikke været særligt opmærksom på at lukke taget så godt som det kunne være blevet gjort, da jeg hurtigt smed buret sammen...
Derfor lagde jeg først nogle leggins hele vejen over sprækken, men da jeg så hende rode rundt med dette også, lagde jeg bøger ovenpå. Bum.
Resten af nakken gik med at konkurere, hvem der kunne komme ud først, blandt Sakura og Kyo... Lad mig bare sige, jeg godt kunne have trængt til lidt mere søvn.

Da jeg vågnede op i morges, havde jeg først glemt alt om det, og var stået op som normalt. Da jeg så endeligt kom ind på værelset igen for at redde seng m.m. slog jeg et hurtigt blik over på buret, hvor jeg opdagede begge rotter aller øverst oppe ved loftet, helt stivnede fordi jeg kikkede på dem. Først tjekkede jeg lige, om de rent faktisk sov, for det ville jo bare have været skægt... Men spilvågne var de, og snart løb Kyo tilbage ned i bunden. Sakura sad dog bumstille i samme underlige stilling, så jeg tog et par billeder til jer. ;) Jeg beklager den dårlige kvalitet af billederne, da min iPhone så sandeligt har givet op på at tage præsentable billeder.

Her ser vi Sakura, hvor jeg først opdagede hende. Kyo var allerede kravlet ned, da jeg fandt kameraet frem...
 Her har Sakura rykket sig lidt, så hun ser aller sjovest ud... Det var fra dette billede at jeg hentede min overskrift til indlægget.

Og så helt tæt på... Bomstille, så jeg ikke opdager hende. ;)

Rotter - at tæmme dem

I dag var min sidste dag inden skolen startede igen. Så jeg ville sætte mig til at læse lidt om, hvordan jeg skulle tæmme mine rotter.

Først havde jeg dem oppe i ca. 1,5 timer, hvor jeg bare sad og så tv. Jeg fodrede dem med lidt orm mens de sad der, hvor begge spiste af hånden. Et godt tegn.:) Det endte med de begge to lå og sov, så jeg lagde dem ned i buret igen.

Derefter googlede jeg, hvordan man tæmmer sine rotter, hvor jeg fandt et forum for folk med rotter, og ansøgte om medlemskab. Jeg læste lidt rundt derinde, og fik en del gode råd. For det første, gik det hurtigt op for mig, at det ikke er noget der sker fra den ene dag til den anden. Derudover, fik jeg et råd der lød på, at man skulle tage to trøjer på, og så sætte rotterne ind imellem dem, så de kunne blive vant til at ens lugt er noget man kan hygge sig med. Derudover lød det mest på snacks og kælen... Så jeg tror jeg prøver lidt af hvert herefter.

Btw har jeg besluttet mig for at opdatere meget ofte med billeder, da de jo bliver meget hurtigt store. Og så har jeg lagt mærke til, at I elsker billeder. ;)
Herunder kommer nogle billeder fra i dag.

Det første billede her er godt nok fra i går... Men det var så sødt, at jeg tænkte I skulle have det alligevel.


Efter en time, blev de ret trætte...

søndag den 11. august 2013

Rotter!

Jeg har hermed fået mine to nye rotter!
Jeg fik dem godt nok i fredags, men da jeg har haft besøg siden, har jeg ikke lige haft tid til at skrive et indlæg. Jeg vil prøve at komme med en lille personlighedskarakteristik.

Navn: Sakura.
Farver: Hvid med lysegråt over ryggen.
Personlighed: Sky, rolig og afslappet, har højst sandsynligvis været en af de nederste af rang. Falder meget gerne i søvn i skødet af mig.
Sjov fact: Sakura sover i en køkkenrulle frem for i høet, hvor det ellers var meningen...

Navn: Kyo.
Farver: Hvid med sort over ryggen.
Personlighed: Meget energisk, udforskende, modig, høj i rang, ædedolk, dog meget skræmt over at blive taget op, og kan absolutikke sidde stille mere end 5 minutter, hvis man alligevel har hende oppe.
Sjovt fact: Kan lokkes til alting med en melorm... (Jeg er ikke sikker på, om det er melorm. Jeg ved bare, at det er orm, og at jeg købte dem til mine tidligere mus, samme dag som jeg blev nødt til at skille mig af med dem, så de har bare ligget siden. De er ikke levende, men førhenværende frosne)

Begge er kommet godt ind i deres nye bur, men jeg har ladet være at installere de mange etager der hører med buret, da det ellers vil være alt for stort for de to små unger. (de er på størrelse med voksne mus)
Alligevel lader det til, at de har fundet deres hjørne hvor de skider, så renlige bliver de nok snart, hvis vi holder godt øje med det hele.

Lige pt har jeg tænkt mig at gøre dem renlige som det første, og så få Kyo til at have det bedre med at blive taget op. Lige her i aften havde jeg hende oppe, hvor hun fik en orm samtidigt med at hun blev aet, så jeg regner med det snart ikke tager lang tid før hun er på samme niveau som Sakura.
Lige pt har jeg kun billeder af Sakura, da rummet var blevet for mørkt, da Kyo kom op, til at nogen kunne få noget som helst ud af billedet... ;)
Men I får lige billederne af Sakura, så kan I kikke igen i morgen aften efter flere.

tirsdag den 6. august 2013

Kampfisk - løsninger?

Siden jeg skrev i går, har jeg været vidt omkring for at finde løsninger på min han-kampfisks lidelse. Det viser sig at det højst sandsynligt er dårlig vandkvalitet eller svamp. Jeg forstår dog ikke den dårlige vandkvalitet, da jeg ca. skifter vand hver 3. dag. Men sådan må det være.
Jeg meldte mig ind i facebook-gruppen for Betta-opdrættere, hvor jeg postede et billede og en beskrivelse, og fik et godt råd om, at skifte vand hver eneste dag indtil han havde det okay igen, med 2 g. salt opløst i dette vand. Dette har jeg tænkt mig at gøre, og se hvad der sker...
Dog må jeg sige, at han svømmede overraskende fint efter jeg havde haft ham oppe for at tage billeder i går. Jeg poster lige billedet af hans ryg med infektionen nederst.

I går satte jeg mig derefter til at se videoer og læse artikler om, at træne sine fisk. Jeg har tænkt mig at træne min giant, hvilket er den store hun. Jeg glæder mig ret meget til at komme igang, men jeg vil lige have hannen på fode igen først. ;)

I morgen kommer mit rottebur! Dvs. jeg henter rotteungerne torsdag! Jeg glæder mig så meget. Ungerne er kun 5-6 uger gamle, men grunden til at de allerede bliver solgt nu er, at deres mor er fjendtlig overfor dem, og de derfor er vokset op uden. Billeder kommer selvfølgelig også her nederst af de to jeg regner med at købe. :)

På dette billede ser man han-kampfisken fra oven med hans svamp/infektion.
Her ses den ene rotteunge, jeg skal have. Det er dog et meget slørret billede.. Jeg tager nogle flere, når jeg får dem hentet.

Her er billedet af den anden rotteunge. Min personlige favorit pga. farven. Og den korte næse :)

mandag den 5. august 2013

Kampfisk - sygdom

I dag fodrede jeg mine 6 kampfisk med flagefoder. Jeg nyder altid at kikke på dem, når de æder, det er nogle virkeligt underholdende fisk jeg har anskaffet mig.
Dog opdagede jeg, at det kun var de 5 hunner der spiste. Jeg fandt hannen ovre i et hjørne ved planterne, hvor jeg forsøgte at fodre lige over ham, men han svømmede bare meget besværet og lod ikke engang til at opdage maden. Da opdagede jeg at han også af og til svømmede på siden. Jeg fangede ham og puttede ham over i en kop med vand ca. samme temperatur som akvariet, da hunnerne jagtede ham da jeg gav ham mad, så jeg tænkte, at hans underlige svømmen kunne skyldes at han ikke får mad pga. de andre. Derfor en kop. Jeg fodrede en smule i koppen, men han lod stadigt ikke til at reagere på det. Derimod virkede han meget ivrig for at komme ud derfra, dog på en unormal måde. Han lod til at have svært ved at svømme normalt oprejst, så han svømmede derfor for det meste på siden, endda nogle gange på ryggen. Til sidst gav han op på at komme ud, og lå bare i vandoverfladen på siden eller ryggen.
Jeg forsøgte at se efter om han havde nogle fysiske sygdomstegn på kroppen, men det lod ikke til at være tilfældet. (Jeg ser ikke særligt godt, så jeg har ikke mulighed for at spotte små ting)
Derefter lagde jeg ham forsigtigt ned i akvariet igen, og har nu forladt ham for at google lidt.

Jeg har fundet ud af, at det højst sandsynligt er noget med svømmeblæren eller dårlig vandkvalitet. Siden jeg skiftede vandet allerede i går, kan jeg ikke forestille mig, at det er vandkvaliteten. Dog tænker jeg, at jeg vil gøre det ekstra grundigt her næste gang, om et par dage, og se, om der er forbedring.
Hvis det er svømmeblæren, kan der intet gøres, og han må desværre aflives.
Dog oplevede min veninde der havde dem før mig det samme, hvor han svømmede på siden, hvor der gik i sig selv igen.

Jeg har tænkt mig at lade ham være i akvariet i nogle dage endnu og holde godt øje med ham, specielt når der bliver fodret, og så tage beslutningen efter en uge eller to. Desuden tror jeg, jeg vil spørge ad ovre i Bonnie Dyrecenter, da det er den eneste dyreforretning i min by, og se om de har nogle råd til mig.

fredag den 2. august 2013

Update Allover

Jeg tænkte, jeg ville give jer alle en lille update på tingene. Der er ikke sket så meget, fordi jeg er i sommerhus, så der sker nok noget mere når jeg kommer hjem.

Ang. kalven, var der den sidste dag hos min veninde tvivl om, om kalven i virkeligheden var min. På Børnebondegården er der et register, hvori alle de reserverede kalve bliver skrevet ind, men fordi vi ikke lige havde haft tid til det, havde vi ikke tjekket endnu. Men som sagt kom der tvivl, da en pige påpegede at kalven lignede en anden piges kalv, men her til morges fik jeg en sms fra min veninde om, at kalven jeg har gået rundt med VAR min, og ingen andens. Ret så stor en lettelse, vil jeg selv sige... Man knytter sig jo hurtigt til de bæster ;).

Ang. mine fisk står de hjemme i deres akvarie med låget lagt skråt over, så de ikke kan hoppe over kanten, men stadigt få luft. Kampfisk kan nemlig springe 4 meter op i luften, men siden jeg aldrig havde oplevet det selv, havde jeg ikke tænkt at det var noget mine fisk gjorde, indtil min veninde jeg havde fået dem af, fortalte om de gange de var sprunget hjemme hos hende... Så jeg må hellere tage mine forsikrings foranstaltninger.
Men som sagt står de derhjemme, med rigeligt med mad i maverne fra mandag, hvor jeg tog afsted.
Hannen var begyndt at lave bobler rundt i akvariets vandoverflade, som betyder at han gør klar til æg... Hos kampfisk er det hannen der passer på æggene, hvilket han gør med de bobler, hvor fiskeæggene kommer til at ligge ved.
Dog har jeg ikke spottet nogle lodrette striber på hunnerne, som betyder at de er i "løbetid", så jeg tænker der nok ikke sker noget. Jeg er dog ikke interesseret i fiskeunger, da der ikke er plads til yderligere fisk i akvariet + det kræver så mange specielle ting, temperaturer og surhedsgrader af vandet, og det ville jeg slet ikke kunne opretholde med de få midler jeg har. Derfor lader jeg bare fiskeungerne/fiskeæggene blive spist af de andre, hvis de først når at blive til. Det er en hård verden, men de ville alligevel ikke overleve.

Ang. mine rotter, har jeg fået en aftale i land med en person der sidder inde med et næsten nyt bur med masser af plads. Jeg kommer til at købe det for ca. halv pris (kommer an på den specifikke forhandlers pris), og så har jeg udset mig to rotter i Horsens i en dyreforretning, jeg har fået sat til side. Dog er dette kun pga. udseende og ikke personlighed, da jeg ikke har set denne endnu, så det bliver spændende at se, om de så også passer til mig. Jeg går efter at have en sort og en hvid (albino), begge hunner. 1) fordi jeg vil kunne se let forskel på de to, da jeg havde det problem med de to mus jeg havde sidst. 2) Symbolikken er lidt fed at have.

Anyways, så snart jeg får bur og rotter hjem, kommer der billeder af det, og ellers vil der bare komme opdateringer generelt. jeg ved desværre ikke lige, hvornår jeg kommer til at være sammen med min kalv igen, men jeg har tænkt mig at kalde den Suppe. Så ved I det. ;)

fredag den 26. juli 2013

Kvæg, anden dag

I dag tog vi ned til køerne igen. Siden jeg havde min kalv ude første gang, har jeg endda drømt om hende om natten, så jeg tror godt man kan sige, jeg glædede mig.
Min veninde tog kalven i grime og snor, bare indtil jeg har en fast hånd med at gøre det selv, videregav hende til mig, og så var første mission at rende lidt undt med hede igen. Hun gik meget bedre i dag, næsten ligeså lydigt som min venindes køer. Så stolt jeg var... Vi gik rundt om gyldetanken, egentligt bare fordi der var masser af plads + en ting at gå rundt om der ikke var for lille, så vi havde god plads at træne på.
På nuværende tidspunkt kan hun gå lange ture uden at stoppe pga. nervøsitet, hun går lige bag mig, hvilket betyder at jeg er lederen (indtil videre), hun stopper på kommando og går selvfølgeligt også videre på kommando og... Ja, det er ret meget det, indtil videre. Træningen pt går jo også på bare at vænne kalven til at blive håndteret.

Efter vi havde gået rundt ude i en tyve minutters tid, kom min veninde med en af hendes ældre kalve, for at vi kunne træne lidt sammen. Dog blev min kalv ret nervøs omkring en så stor ko, så det blev ikke til ret mere. Også fordi planen først var at gå ind til byen med de to og vænne dem til biler, men idet jeg ikke kan tåle solen, måtte vi lade det ligge til en anden gang.

Derefter tog vi over og bandt de to, så vi kunne komme til at strigle dem. Ideen med at strigle min var ikke så meget at rengøre hende, men at skabe et bånd imellem os. Massage pretty much. Hun lod til at nyde det, og fik en god oplevelse. På samme tid fik vi også smurt hendes ringorm-mærker med en cream der gør det mindre kløende og mindre tørt. Det lod også til at være rart, lige på nær ringormene ved munden. Det smagte ikke så godt.

Udover alt det, fik vi i fællesskab (kalv og jeg) undersøgt mange farlige ting, og er ikke længere bange for bjælker der ligger på jorden, børn der står på rulleskøjter og strigler... Til gengæld er spande med vand i en lille smule farlige, specielt når andre kommer gående med dem...

Billeder herunder :3
  Efter vi derefter havde sat min kalv tilbage i stalden, legede vi rundt med min venindes større kalv, og fik nogle fede billeder. Et par af disse kommer med ind.

Kalven uden snor på, da hun nu uden snor går efter mig fordi hun ikke opdager, hun er uden snor...
 Muh til de andre køer der står bag mig :3
 Stakkels ko med ringorm-cream i hele ansigtet.
 Min veninde og hendes ko, Odessa.
 Tillidsøvelse, succes.
.. are you dead, mommy? :c- nope :D

torsdag den 25. juli 2013

Kalv, første dag

I går (24. juli) tog jeg på besøg på Børnebondegården i Serridslev (tæt på Horsens) med min veninde. Jeg havde selvfølgeligt været der før,men denne gang havde jeg en mission. Jeg skulle finde mig min egen kalv. Egentligt skulle jeg vælge en på 9 måneder, da de dér ville være nemmest at lære nye ting, men efter jeg var gået række op, række ned ved de 9 måneder gamle, fandt jeg bare ikke rigtigt noget der var interessant. Kalvene stod således at de 9 måneder gamle stod i den ene side af stalden,og de 6 måneder gamle overfor, med en midtergang så de ikke blev blandet sammen. Midt på midtergangen stod en 6-7 måneder gammel kalv og åd lidt for sig selv, med ringorm i hele hovedet, skæve ben og et udtryk der tydede på, at hun i hvert fald ikke var vant til luksus og god behandling af de andre kalve. Et outcast. Allerede fra da jeg så hende første gang, vidste jeg, at det var hende jeg ville ende ud med. Jeg kikkede lidt videre, men der var bare ikke andre der sagde mig noget overhovedet. Min veninde, som er en meget mere erfaren kotræner (Europas bedste), tog kalven i grime, og vi gik udenfor for at lære hende at gå i snor og generelt bare for at vænne hende til tanken om, at nu var hun en klappekalv.
I starten var hun umulig som nogen anden kunne blive, trak, hev og sled for at komme fri, men hurtigt gik det op for hende at verden udenfor i et tov måske ikke var så slem alligevel. Vi var ude et kvarter, hvor vi bare trak lidt rundt og vænnede hende til tanken om, at jeg ikke var så slem igen, hvorefter hun kom ind i stalden igen. Hun var det mest vidunderlige, og allerede nu føler jeg¨¨ mig meget bundet til denne lille skabning. Jeg er sikker på, vi nok skal komme til at passe helt fint sammen. ^w^

Næste dag jeg skal over til kalven, bliver nu på fredag, så glæd jer!x3
Btw, veninden jeg sover hos og som hjælper mig med at starte op med kalven, får måske hittekillinger, dvs. killinger uden mor, så de skal flaskes op, i løbet af i dag eller i morgen, så dér kan også komme lidt herind.
Herunder kommer nogle billeder.
Kalven allerede inden hun fik grime på... Ligger og tager sig en lur. Eller... Prøvede,inden vi kom. ;)
Vi øver os ihærdigt på at gå som mor godt vil have det.
Et eksempel på, hvor grim hun faktisk er. Men det er der alligevel også noget charmerende over 
Portræt foto af stjernen.
Hej fra mor og kalv. :3 og hunden Luna.
Væggen trængtetil lidt pelsplege... Tydeligvis.

Jeg overvejer at kalde hende for Ælling. Både fordi hun bare er så grim, men idet hun slikker på en væg, virker hun heller ikke videre intelligent. Skriv en kommentar, hvis andre idéer.

tirsdag den 23. juli 2013

Kampfisk, fjerde dag

I dag gik jeg på jagt efter en butik, der ville sælge mig de førnævnte blade. Jeg var mange steder rundt, men ingen steder solgte de noget lignende. Jeg endte ud i en fiskeri butik, hvor, hvad det så ud til, en gammel fisker, sad og vidste pludseligt alt om kampfisk. Han lød autoritær, så jeg lyttede. Han rådede mig til at lade være at bruge tid og kræfter på de blade. I teorien skulle egeblade i kogt tilstand have samme effekt på vandet, så det kunne være et alternativ. På den anden side, blev bladet utroligt hurtigt gammelt og gjorde mere ondt end godt. Desuden var disse kampfisk man plejer at købe i dyrecentre i Danmark efterhånden avlet så mange gange i almindeligt dansk vandhanevand, at de sagtens kunne trives helt fint deri. Dér endte jeg min søgen efter bladene, for det gav jo fin mening. Egentligt er jeg lidt af en perfektionist, så jeg ville gerne have haft de blade med tilbage, men på den anden side var det nok mere besvær end gavn.

mandag den 22. juli 2013

Kampfisk - billeder

Første billede: Hun.
Andet billede: Hun.


Tredje billede: Hun.
Fjerde billede: Hun.
Femte billede: Han.
Sjette billede: Hun.

Kampfisk, anden dag

I dag skiftede jeg vandet hos fiskene. Det foregik lidt klumset, så til næste gang skal jeg nok have udtænkt en smartere plan for, hvilken rækkefølge ting skal ske i, bare så det ikke tager så lang tid, så fiskene ikke bliver for stressede udenfor akvariet.
I dag skal jeg hjem til min far (skilte forældre), hvor jeg har tænkt mig at tage mine fisk med mig. Dette er egentligt fordi vandet skal skiftes pr. 3. dag, og jeg skal være hjemme hos min far hele ugen.

I dag skal jeg yderligere måle op, om jeg har plads til det bur til rotter, jeg har gået og kikket på. Målene er 1,55 højde og 75x50 ved bredde og dybde. Et fantastisk bur, og så følger der tre hunrotter med.

I morgen eller i overmorgen tager jeg hjem til en veninde for at kikke på kalve. Hun er medarbejder hos et sted kaldet Børnebondegården, hvor man kan komme og "få" en kalv, hvor man skal tæmme den, bruge tid med den, og lære den kommandoer. Jeg har de seneste 3 uger været sammen med hende og hendes 2 trænede køer, og derved blevet helt sikker på, at jeg helt klart vil have en kalv selv. Derfor skal vi ud og kikke på, hvilken en der ville passe til mig, og så forhåbentligt starte træningen ud. Jeg gør det egentligt mest for at blive god til dyreadfærd, men siden det er gratis, tænker jeg også det generelt bare er en fantastisk mulighed for at binde sig til et dyr. Min eneste betænkelighed er, om jeg får tid til det. Men det kan vi jo snakke om tirsdag eller onsdag, da jeg på det tidspunkt ved mere om, om jeg får plads til rotterne også. Desuden kommer både rotterne og fiskene til at stå hos min mor, hvor kalven står i Horsens, så det er hæjst sandsynligt når jeg er hjemme hos min far, at jeg kommer til at tage derud. Så på den anden side, lyder det jo godt fordelt. Men nu begynder jeg jo også på 2.g efter sommerferien, så det gælder om at have tid til det hele. Men jeg elsker jo dyr, så jeg kan vel finde tiden til det ^w^

Billeder af mine fisk kommer senere, billeder af kalven kommer, når jeg har fundet den rette. Rotterne må jeg lige vende tilbage med.

søndag den 21. juli 2013

Kampfisk, første dag

I dag kom jeg hjem fra ferie hos kæresten, og havde mine nye kampfisk med. Jeg fik egentligt disse fisk fra en veninde, der ellers ville aflive dem, eller aflevere dem tilbage til dyrehandlen, da hun ikke kunne have dem hjemme. Jeg tog imod dem, da jeg ikke kunne udholde tanken om, at de skulle lade livet uden nogen anden grund.

Jeg sidder nu og kikker ned i akvariet. Det er ikke så stort som jeg egentligt gerne ville have, det var, men det var det jeg fik dem i, af min veninde, så jeg må senere hen beslutte om jeg vil investere i noget større at have dem i.

Jeg har 5 hunner og 1 han. Hannen blev finnebidt i dyrhandlen, og var derfor videregivet gratis, da min veninde købte hunnerne. Jeg observerede dem i nogle dage før jeg overtog dem, bare for at sætte mig ind i hvordan de fungerede iblandt hinanden. Til trods for, hvad jeg har læst om kampfisk der går sammen på mindre steder, virker de på ingen måde aggressive overfor hinanden og lader til at gå helt fint sammen. - til min glæde.
De går i et firkantet akvarie med et stort overfladeareal, da de trækker vejret igennem overfladen. Derudover er dybden af vandet ikke yderligere høj, da jeg har læst at de trives bedst sådan. Det er dog noget jeg vil læse videre om, bare for at være helt sikker.
Akvariet er fyldt med plastic planter og halve kokosnødder med hul i, så man kan gemme sig derinde og generelt alle andre steder. Jeg overvejer at købe rigtige planter, bare for at gøre omgivelserne mere naturlige.
Derudover har jeg læst, at det vil være super godt for dem, at have Catappa/Ketapang-blade hos sig, både for selve fisken, men også for miljøet. Dette har jeg tænkt mig at købe næste gang jeg er ovre i en dyrehandel.

Lige nu står akvariet inde i stuen, hvor min lillebror og mor nyder godt af at observere dem også. Vi eksperimenterer med, hvad kampfisk kan lide at spise, og indtil videre lader de til at spise fluer, selv dem der har været døde i noget tid, ærter uden skal på og almindeligt kampfisk fladefoder. Dog virker de fladest for ærterne.

Jeg har tænkt mig at skifte vand ved dem i morgen, og samtidigt vaske plasticplanterne grundigt af i vand, så vandet er fint og rent. Måske også tage over og købe de førnævnte blade, men det kommer an på, hvordan dagen ellers ser ud.